Hovedvejen 238, 4320 Lejre

Naturskøn 27.551 kvm. byggegrund lige ved Naturnationalpark

Helt og aldeles naturskønt og unikt beliggende, og sjældent udbudt stor byggegrund på 27.551 kvm. direkte til og med uhindret udsigt ud over fredede eng- og skovarealer ved Naturnationalpark Bidstrupskovene.

På grunden er der fra Lejre Kommune givet tilsagn om byggeret til opførelse af én beboelsesejendom med beboelse til én eller to familier - hvis sidstnævnte så helt opdelte boliger med hvert sit vejnr., og med mulighed for salg af hver enkelt uafhængigt af hinanden.

Grunden er helt igennem ideel for ret så mange typer købere. Det kan være familien der ønsker noget helt anderledes og naturskønt i forhold til den klassiske, og typisk meget lille parcelhusgrund. Det kan også være 2 vennepar, 2 generationer, eller investering og gensalg af den ene eller begge boliger - mulighederne er mange. Og så er her rigelig plads til hestehold, fugle- og råvildtsjagt, og også grøntsagsdyrkning, da der aldrig har været bygget, dyrket, eller sprøjtet.

Der er gode placeringsmuligheder på grunden, dog således at den del af grunden der er udpeget som beskyttet natur, vej- og skovbyggelinierne, og forsynings-, afløbs-, til- og frakørselsforhold respekteres.

I Naturnationalpark Bidstrupskovene er der fri adgang, et væld af vandrestier, løbe- og mountainbike-ruter, søer, og andre betagende naturoplevelser, der blot venter på at blive udforsket. Den bestå af et ca. 500 ha stort afvekslende løvskovsdomineret, kuperet skovlandskab med mange større og mindre lysåbne skovenge, moser og vådområder. Skovene rummer allerede i dag væsentlige naturværdier med en række sjældne sommerfuglearter, guldsmedearter, flere orkidéarter og en række andre meget sjældne plantearter. Desuden har hasselmusen et af sine få tilbageværende levesteder her i Bidstrupskovene.

Grunden er beliggende umiddelbart (ca. 2 km) udenfor hyggelige Osted, der udover at udemærke sig med en kirke, der kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, har både kommune-, fri- og efterskole, daginstitutioner, foreningsliv, og gode indkøbsmuligheder. Til Roskilde og motorvejen er der ca. 10 km, så hvad end man har brug for eller skal til ..., ja så er det indenfor kort tid muligt.