logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Brannersvej 1A, 1. tv, 2920 Charlottenlund

Tidsubegrænset udlejede restejerlejligheder


Denne og Brannersvej 3, st. tv., de i ejerforeningen ”Frisebo” sidste 2 tilbageværende tidsubegrænset udlejede restejerlejligheder, udbydes nu samlet til salg.

Lejerne er hhv. 88 og 85 år gamle, og de har boet dér siden hhv. 1968 og 1965. Restejerlejlighederne udbydes til 7.350.000, svarende til fordelagtige kurs 75 af nuværende og reelle markedsværdi på 2 gange 4.900.000, i alt 9.800.000.  Dén er baseret på lignende solgte i denne og mere eller mindre sammenlignelige i naboejerforeningerne i kvarteret, oprindelig stand, og hvis lejlighederne kunne sælges uden lejere.  Først ved lejernes egen opsigelse eller død vil lejlighederne kunne benyttes eller sælges til fuld markedsværdi plus prisstigninger indtil da.

Lejlighedernes beliggenhed er ret så eftertragtet, ejendommen er flot vedligeholdt, og så er der bare hyggeligt dér i og omkring den hestesko-formede ejendom, og ”lige om hjørnet” er Jægersborg Alle med indkøb og lækre specialbutikker.  Og standen indvendig er som sådanne langtidsudlejede restejerlejligheder typisk er, dvs. med oprindeligt køkken, badeværelse, el mv., og hvor gulve, vægge, lofter mv. trænger til en omgang.

Lejlighederne er begge 3-værelses på hhv. 82 og 77 kvm., begge med dejlig solrig sydvendt altan, plus et stort værelse på hhv. 23 og 19 kvm., begge med altan, alt hhv. 105 og 96 kvm. boligareal.   Samtlige lejligheder i ejerforeningen ejer nemlig hver et klubværelse på 3. salen med adgang til flere dele-toiletter og -brusebadeværelser, og det er præcis dét der gør ”Friserbo”-lejlighederne så unikke og eftertragtede.  Klubværelserne kan benyttes til ”halv”-hjemmeboende teenager, gæsteværelse, atelier, eller alternativt udlejes.

Lejeindtægterne er på omkring 125.000 om året, og fratrukket de faste udgifter til fællesudgifter, fælleslåns-ydelse til det nyere tag mv., og grundskyld, så er den årlige løbende drift -25.000, uden belåning og med egen-administration vel at mærke.  Vandforbrug er inkluderet i fællesudgiften, og forbrug af varme, bredbånd, internet, TV-afgift, antenne, vaskeri mv. betales af lejerne.