

Snogegårdsvænget 6, 1. tv, 2820 Gentofte
Tidsubegrænset udlejede restejerlejligheder
Denne og Snogegårdsvænget 4, st. th., de i ejerforeningen ”Snogegårdsvænget” sidste 2 tilbageværende tidsubegrænset udlejede restejerlejligheder, udbydes nu samlet til salg.
Lejerne er hhv. 83 og 87 år gamle, og de har boet dér siden hhv. 1967 og 1965.
Restejerlejlighederne udbydes til 3.500.000, svarende til fordelagtige kurs 70 af nuværende og reelle markedsværdi på 2 gange 2.500.000, i alt 5.000.000. Dén er baseret på lignende solgte i denne og mere eller mindre sammenlignelige i naboejerforeningerne i kvarteret, oprindelig stand, og hvis lejlighederne kunne sælges uden lejere. Først ved lejernes egen opsigelse eller død vil lejlighederne kunne benyttes eller sælges til fuld markedsværdi plus prisstigninger indtil da.
Lejlighedernes beliggenhed er eftertragtet, ejendommen godt vedligeholdt, og så er der bare hyggeligt dér på Snogegårdsvænget, en lukket sidevej til Snogegårdsvej, og med Vangede Bygade og Nymosen ”lige om hjørnet”. Og standen indvendig er som sådanne langtidsudlejede restejerlejligheder typisk er, dvs. med oprindeligt køkken, badeværelse, el mv., og hvor gulve, vægge, lofter mv. trænger til en omgang.
Lejlighederne er 2-værelses på hhv. 58 og 59 kvm., og så er der til nr. 4, st. th. udgang til egen vestvendt terrasse og lidt have, og derfra videre adgang til fælleshaven. Og til 6, 1. tv. er der stor og ligeledes vestvendt altan i hele stuens bredde.
Lejeindtægterne er på knap 75.000 om året, og fratrukket de faste udgifter til fællesudgifter, fælleslåns-ydelse til helt nyt tag mv., og grundskyld, så er der på den løbende drift et årligt minus på oprundet 35.000, uden belåning og med egen-administration vel at mærke. Vandforbrug er inkluderet i fællesudgiften, og forbrug af varme, bredbånd, internet, TV-afgift, antenne, vaskeri mv. betales af lejerne.
