logo
image 01
image 02
købsaftale underskrevet
Vangedevej 154A, 1. tv, 2870 Dyssegård
2-værelses TIL ISTANDSÆTTELSE med stor solrig altan

KØBSAFTALE UNDERSKREVET.

Dejlig lys, frit, og meget roligt og tilbagetrukket beliggende 2-værelses TIL ISTANDSÆTTELSE med stor solrig vestvendt og overdækket altan i den eftertragtede og meget vel- og vedligeholdte ejerforening "Tvilbo".  Denne og de omkringliggende naboejerforeninger danner tilsammen et område der er noget nær det mest eftertragtede ejerlejlighedsområde i Vangede.

Området er meget roligt, og "lige om hjørnet" er Vangede Stations Torv med gode dagligvarer-indkøbsmuligheder, pizzaria mv.. Hér er også Vangede St., så til dén er der fra lejligheden ikke mere end 250 meter, hvilket sikrer let og hurtig adgang til hele S-togs-nettet, og videre derfra med Metro til stort set alle Københavns øvrige bydele.

Ejendommen er opført i 1956 i tidstypisk stil med gule mursten, hvidrammede termoruder, og flotte altanpartier, som netop er færdigrenoverede, og ejerforeningen består af 3 blokke med grønt havemiljø imellem dem.  Og denne lejlighed er beliggende i den vel nok bedste af blokkene - længst væk og mest tilbagetrukket fra Vangedevej, og dermed ingen anden trafik end beboere og deres gæster på ejerforeningens parkeringsplads.  Ejerforeningen er veldrevet af bestyrelse, administrator, vicevært mv., og fremstår meget vel- og vedligeholdt.  Her er fjernvarme og fibernet indlagt, brugsret til fælles vaskeri og cykel- og barnevognsrum, samt eget kælderrum (nr. 6).  Opgangen er rigtig pæn, og for at komme ind er der dørtelefon.  Og affaldsskakt er her også.  I området er der ingen begrænsninger på parkering, så skulle der en sjælden gang ikke være plads på ejerforeningens egen parkeringsplads, så er der altid fin plads ude på Vangedevej.  Husdyrhold og udlejning er tilladt.

God rummelig entré med indbygget garderobeskab, og fra entréen er der adgang til alle lejlighedens rum.  Oprindeligt brusebadeværelse med hvide kvadratiske fliser og terrazzogulv.  Oprindeligt men god størrelse køkken. Godt rummeligt soveværelse med plads til både stor dobbeltseng, skabsvæg, og måske også et lille  arbejdsbord, og så vælter morgen- og formiddagssolen ind fra øst.  Opholdsstuen er stor og har flot lysindfald fra vest gennem det store "væg-til-væg"-vinduesparti, og så er her rigelig plads til både stort sofa-arrangement og også et spisebord af en vis størrelse.  Fra opholdsstuen er der udgang til den store, solrige, og vestvendte, og også overdækkede altan, og dermed meget mere anvendelig da man ikke er afhængig af vind og vejr, og herfra kig til det grønne havemiljø.

En absolut seværdig og rigtig dejligt roligt og tilbagetrukket beliggende bolig der kræver istandsættelse.  Den er ideel til den enlige eller måske parret, og dét i alle aldre, eller måske forældrekøbet der delvis kan finansieres ved udlejning af værelset til ven/-inde(r), studiekammerat(er) eller andre.