1. gangsalg, Oldermandsvej 47, 1. tv., 2400 København NV

2-vær. til istandsættelse med solrig altan

Dejlig lys, frit og åbent beliggende 4-værelses til istandsættelse med stor solrig vestvendt altan i den eftertragtede og meget vel- og vedligeholdte ejerforening "Ny Søndergaard".  Denne og de omkringliggende naboejerforeninger danner tilsammen et område der er noget nær det mest eftertragtede ejerlejlighedsområde i Vangede.  Ydermere er denne bolig rigtig godt beliggende dér i gavlen med vinduer på 3 sider - mod øst, syd og vest.

 

Området er meget roligt, og "lige om hjørnet" er der på Søborg Hovedgade supermarkeder, butikker, pizzariaer mv., og et spirende og hyggeligt caféliv, samt hele det naturskønne område omkring Utterslev Mose, hvor gå- og løbeturene kan nydes, eller sidstnævnte måske bare skal overstås.  Der er ikke langt til Dyssegård St., hvilket sikrer let og hurtig adgang til hele S-togs-nettet, og videre derfra med Metro til Københavns øvrige bydele, og så naturligvis bussen på Vangedevej og Søborg Hovedgade, der bringer én hurtigt til og fra Københavns centrum.

 

Ejendommen er opført i 1946 i tidstypisk murermesterstil og med stort og karakteristisk rødt tegltag og flotte altanpartier, og ejerforeningen består af flere blokke, der er placeret så der opstår et dejligt grønt havemiljø imellem dem.  Ejerforeningen er veldrevet af bestyrelse, administrator, vicevært mv., og fremstår meget vel- og vedligeholdt.  Her er fjernvarme og YouSee-grundpakke, hvortil tillægspakker kan tilkøbes, brugsret til fælles cykel- og barnevognsrum, cykel- og haveskur, grillplads og tørreareal, samt eget kælderrum. I området er der ingen begrænsninger på parkering, og her er altid fin plads på Vangedevej, Eskeager, eller én af de andre sideveje.  Husdyrhold og udlejning er tilladt.  Og så er lejlighedens andel af udgifterne til tidligere gennemførte renoveringer indfriet af sælger.

 

God rummelig entré med flere indbyggede garderobeskabe.  Ældre men god størrelse køkken, hvor væggen mellem køkkenet og spisestuen kan nedtages for derved at skabe et åbent eller måske bare halvåbent køkken/alrum med mere lys, luft, og albuerum.  En suite med spisestuen er dejlig stor opholdsstue med stort vinduesparti med godt lysindfald, og udgang til den store, solrige, og vestvendte, og også overdækkede altan, og dermed meget mere anvendelig da man ikke er afhængig af vind og vejr.  Endvidere 2 gode soveværelser med hyggeligt og grønt kig til havemiljøet, samt oprindeligt men til gengæld funktionelt brusebadeværelse, der let vil kunne renoveres med ny sanitet, nye blandingsbatterier og diverse småreparationer og -tilpasninger.

 

En absolut seværdig bolig der dog kræver istandsættelse - den er ideel til den enlige eller parret i alle aldre, og dét med eller uden barn, eller måske forældrekøbet der delvis kan finansieres ved udlejning af værelse(r) til ven/-inde(r), studiekammerat(er) eller andre.

de lidt tilbagetrukket fra Lygten, hvor der jo selvsagt er noget mere trafik.


Ejendommene i kvarteret har grønne forhaver og godt med træer, så her er bare virkelig hyggeligt og grønt. Området er egentlig meget roligt og alligevel er der ikke langt til Nørrebro-"downtown" på Nørrebrogade med supermarkeder, butikker, pizzaria'er mv., og her er også et både hyggeligt og livligt caféliv. Nørrebro St. og Metro sikrer let og hurtig adgang til Københavns øvrige bydele og hjem igen, og på cykel er det nok ligeså hurtigt - både dag og nat. Der er heller ikke langt til Lersøparken, eller måske Bispebjerg Kirkegård og derfra videre til Utterslev Mose, hvor gå- og løbeturene kan nydes.


Ejendommen er opført i 1938 i tidstypisk murermesterstil med gule murstensfacader og rødt tegltag med høj rejsning, og består af 56 boliger på Oldermandsvej og Lygten. Den er veldrevet af ejerforening, bestyrelse, administrator, vicevært mv., og fremstår meget vel- og vedligeholdt. Her er fjernvarme, Yousee-grundpakke, hvortil tillægspakker kan købes, og brugsret til fællesvaskeri, tørrerum og cykel- og barnevognsrum, samt eget både kælder- og loftsrum. Herudover kan et 13 kvm. ejer-kælderrum medfølge. Ude på vejen og i kvarteret er der muligheder for parkering, indgangspartiet og opgangen er nydelig og her er aflåst hoveddør med dørtelefon, og så er husdyrhold og udlejning tilladt. 


Fra entréen der er forholdsvis rummelig, er der adgang til alle boligens rum. Oprindeligt men faktisk ret så velholdt og velfungerende siddekar- og brusebadeværelse med ikoniske hvide kvadratiske fliser og terrazzogulv - det vil let kunne renoveres med en bruseniche i stedet for siddekaret, ny sanitet og blandingsbatterier, og diverse småtilpasninger. Rummelig og lys sydvendt kombineret opholds- og spisestue med flot lysindfald og herfra udgang til solrig altan med åben og vid udsigt. Godt rummeligt soveværelse med rigelig plads til både stor dobbeltseng, skabsvæg og arbejdsbord. Gammelt køkken med udgang til lille køkken-altan på halvanden kvm. til opbevaring af ølkasser, konserves mv., og her er der også en affaldsskakt.


En absolut seværdig lejlighed, der efter købers enten lettere eller større istandsættelse alt efter smag og behag, vil være helt igennem ideel til den enlige, parret, eller alternativt dele-bolig, eventuel som forældrekøb.