Christian Richardts Vej 4, 3. tv., 1951 Frederiksberg C

Skøn Frederiksberg-bolig med stor solrig altan

Virkelig dejlig lys rummelig og herskabelig Frederiksberg-lejlighed på 101 kvm.boligareal, hvortil kommer stor solrig sydvendt altan i den yderst vel- og vedligeholdte ejerforening "Falken", der er roligt og tilbagetrukket beliggende på én af de måske mest eftertragtede veje på Frederiksberg. Den er kort, og derfor mere eller mindre fri for trafik, og føles således næsten lukket. Området er særdeles efterspurgt da alt det man så gerne vil have, er "lige om hjørnet" - faktisk helt bogstaveligt ment. Frederiksberg Centret,med et væld af butikker mv., ligesom der på Falkoner Allé, Gammel Kongevej, Godthåbsvej mv. findes alt hvad hjertet kan begære i de mange specialbutikker. Det superhyggelige og ret så populære pizzaria Forno A Legna nede på hjørnet, og i nærheden charmerende værtshuse, hyggelige cafér, og lækre spisesteder. Frederiksberg Metro er der ikke langt til, faktisk kun 350 meter, og sikrer dig dermed let og hurtig adgang til alle Københavns bydele, ligesom der ikke er mere end 18 min. til Kastrup Lufthavn. Gå- og løbeturene kan nydes, eller sidstnævnte måske bare overståes, i smukke Landbohøjskolens Have, Frederiksberg Have og Søndermarken Hundeskov, eller lidt længere ind mod byen - til, rundt om Søerne, og tilbage. Endvidere er her ret så kort afstand til daginstitutioner, skoler, gymnasier, og ret så mange uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviter, og SATS's styrke- og holdtrænings-muligheder.

Ejendommen er opført lige før århundredeskiftet i 1898 i tidstypisk herskabelig murermesterstil med københavnertag, forneden pudset og derfra og op rødmurstensfacade med karnapper, udsmykninger, dekorationer, gesimser mv., og flotte store vinduespartier. Ejerforeningen "Falken", der består af opgangene Falkoner Allé 38 og Christian Richardts Vej 2 og 4, er veldrevet af bestyrelse, administrator, vicevært mv., og fremstår meget vel- og vedligeholdt. Af nyere gennemførte udskiftninger og renoveringer kan nævnes taget, vinduerne, facaden, gavlisolering, stigstrenge og faldstammer, samt opgangen, og så naturligvis de store solrige sydvendte altaner, og den aflåste baggård med legeplads mv. Denne ejerlejligheds andel af udgifterne til samtlige tidligere gennemførte renoveringsprojekter er indfriet af sælger. Her er fjernvarme, kabel-TV/hybridnet, brugsret til fællesvaskeri, tørrerum og cykel- og barnevognsrum samt eget loftrum. I området er der tidsbegrænset parkering for at sikre at beboere med P-licens kan parkere uden tidsbegrænsning. Udlejning er tilladt, men det er husdyrhold ikke.

Indeholder god rummelig entré med adgang til alle rum. Dejligt køkken/alrum og badeværelse (Oprindeligt køkken, badeværelse, og mindre værelse, der nu er sammenlagt). Godt stort og rummeligt soveværelse med rigelig plads til både stor dobbeltseng, skabsvæg, arbejdsbord mv., og herfra udgang til den store solrige sydvendte altan. Endvidere 2 flotte store og lyse stuer en suite adskilt med fløjdøre. Den ene eventuelt seperat soveværelse eller alternativt spisestue, og den anden eventuelt kombineret spise- og opholdsstue med det store karnapvinduesparti med flot lysindfald. Fra begge stuer er der ikke udsigt til den sædvanlige beboelsesejendom på den anden side af gaden, men derimod til Sct. Lukas Kirken, en lille og intim kirke, og dennes grønne areall, hvilket giver mere lys og luft. En absolut seværdig bolig med skøn altan, hvorfra solen, måltiderne, og hyggen kan nydes. Endvidere er der i boligen flotte trægulve, halvhøje paneler, stukkanter, fyldningsdøre mv.